Faciliteter

Stedet har meget at tilbyde. Mange aktiviteter, men også mulighed for at stresse af.

Golfbanen er beskrevet andre steder. Der er dog både driving range, indspils områder og puttinggreen tilknyttet, som kan benyttes frit. På driving rangen skal dog købes poletter (18 EUR for 10 ‘turs kort’)

Mountain bike – er der mulighed for at låne (måske mod betaling ?) som beboer i Les Bords du Lac. Bestilles via receptionen.

Swimming Pool og solvogne kan frit benyttes i sæsonen

En proshop er beliggende under slotsterrassen. Her kan du købe golfudstyr og bestille golf tider. Kølige drikke til turen kan også fås her. Som ejer er der rabataftale på 15% ‘discount’.

Fitness center – også under slotsterassen kan frit benyttes. Her er bla. løbebånd, motionscykler og træningsudstyr.

Tennis banen blev færdig i uge 22 i 2009. Den er med asfalt belægning og du henvender dig bare i receptionen, hvor du kan låne ketchere (mod depositum EUR 20,-). Der er p.t. ikke booking – men du kan frit spille når der er plads.

Efter en runde golf, tennis eller fitness kan du benyttet slottets omklædnings og bade faciliteter – billedet ovenfor til højre.

Petanque banen er helt ny etableret og beliggende lige ved tennisbanen – og her placeres bord/bænkesæt, så der kan hygges om spillet – hvis der er flere kræfter tilbage…..

Løberuter – er der naturligvis flere af. Her kommer et eksempel på en rute på 6,37 km. Kort fortalt – ud af porten og til venstre. Følg vejen til venstre og til Ferreier – til højre i den store rundkørsel, forbi politistationen og ud til golfbanens hul 2. Du kan se km. angivelser på dette kort.