Golf de Vaugouard (France) - SunSiteEstate A/S - Lejligheder i Bulgarien, Frankrig og Montenegro Lejligheden
Startside
Golf
Golf
Stedet
Området
Kontakt

 

 

Beskrivelse af vores lejlighed                                                                                                          

Her ligger lejligheden

Adressen på slottet Domaine et Golf de Vaugouard er:

Domaine et Golf de Vaugouard

Chemin de Bois (vej navn)

45210 Fontenay sur Leoing

Tlf. +33 238 89 79 00

 

Lejligheden ligger i bebyggelsen Les Bords du Lac (oversat: søbredden), som er placeret ca. 300 meter nede af vejen til slottet, ca. 200 meter fra det gamle flotte slot. Fra lejligheden, som ligger på 3. sal, har man skøn udsigt over golfbanen - og specielt de sidste 3 huller.

Ejendommen Les Bords du Lac er en ejendom som formentlig er bygget for at huse de ansatte på slottet. Ejendommen har 13 lejligheder fordelt på 4 etager. Bortset fra nogle få lokale, er nogle andre lejligheder solgt via First Line Estate - og flere stadig til salg (ultimo 09).

Lejligheden har nr. 309 og der er privat parkeringsplads tilknyttet lejligheden - nr. 35  - der er i foråret opsat skilt på pladsen med teksten 'Privé 309' - så hvis det har fået lov at stå, finder du let pladsen.....

Du fri adgang til Golf, adgang til at låne cykler, fri adgang til at spille på tennisbanen, benytte det store billard i kælderen, Petanquebanen  og fri adgang til fitness centret på slottet. Der er trådløst internet i lejligheden.

Parkeringsplads 35:

Se mere om faciliteter under punktet 'stedet'.

Til tops

Sådan finder du frem

Lejligheden kan nås både i bil og med fly. Nærmeste lufthavn er Orly, som ligger ca. én times kørsel væk. Enkelte Danske ruter flyver i dag til Orly. Charles de Gaule lufthavnen ligger godt 30 km. nord for Paris. Hvis du flyver til denne, kan det anbefales at leje en bil - og der er ca. 2 timers kørsel til slottet, helt afhængig af trafikken omkring Paris. Det koster fra ca. 1.500,- at leje en bil i én uge(lille bil).

Hvis man flyver, kan det mod betaling dog også aftales med slottet at de afhenter dig i lufthavnen. Ring til slottet og spørg om prisen - måske skal de hente flere og så falder prisen.

Hvis du kører i bil, vil navigationen normalt kunne guide dig frem. Det er dog vor erfaring af den 'normale rute' gennem Belgien og hvor man rammer Paris ad motorvejen nordfra(A1), kan være langsommelig. Trafikken kan betyde at det tager 2 timer at køre 'rundt om Paris'. I stedet kan det anbefales at køre via Luxembourg og derfra i retning mod Reims. Inden du når Reims skal du følge motorvejen mod Troyes (A26)og herfra køre mod Montargis af motorvej A5. Denne rute tager ca. 1/2 time længere end navigationen siger fra Danmark - men kan vise sig at spare dig for et par timers trafikkaos omkring Paris. Det tager normalt os ca. 13 timer i bil - med ca. 1 times pause undervejs. (fra Havdrup v/Køge)

Vejpenge udgør hver vej over Luxembourg ca. 27 EUR og hvis du vælger at køre ind nord fra og rundt om Paris ca. 13 EUR hver vej.

Hvis du skal hente nogle i lufthavnen Orly - så er det normalt i terminal 2(nord) - og pas på parkering. Der er god plads i p-kælderen, og det koster ikke en formue (kan dog ikke nås med Tagboks grundet højden).

Til tops

Indretning

Lejligheden som brutto er på 102,99m2, er nyrenoveret i november 2008, med alt nyt indvendigt. Når du først har åbnet hoveddøren, møder du en lys gang, som fører til først et dejligt lyst soveværelse med doppeltseng og adgang til et dejligt nyt badeværelse med kar - hvor du kan varme kroppen efter en gang golf i de køligere vintermåneder. Der er lille separat toilet, hvilket er dejligt - specielt når der bor 4 - 6 personer i lejligheden.

Køkkenet og stuen er bygget ud i et. Køkkenet er nyt fra november 2008 og udstyret med alle moderne hjælpemidler - blandt andet stort køleskab, stor fryser, opvaskemaskine og ellers alt i køkkenudstyr - lige fra kaffemaskine til støvsuger og brødrister.

 

Stuen er indrettet med spisebord og 6 spisepladser. En sovesofa kan slås ud, så det er muligt at sove 6 personer i lejligheden. En fladskærm pryder væggen - og viser mange kanaler fra Frankrig og EU.(ingen Danske, men CNN, EuroSport og BBC).

Fra stuen leder en trappe op til førstesalen, hvor der er et dejligt soveværelse - med udgang til lille(meget lille) altan. På første salen er også separat badeværelse, igen med bad, samt toilet. Der er også her indbyggede skabe.

Altanen som ligger udfor stuen, er ca. 12 m2 og fra de 2 café borde med de 4 stole (kan sidde 6 personer), kan man nyde solnedgangen.

Lejligheden er nok bedst til 4 personer, men indrettet til 6 personer og der er dyner og puder til alle. Af andre ting i lejligheden kan nævnes: Strygebræt og jern samt tørrestativ og hårtørrer. Vær dog opmærksom på, at de 2 sover i stuen, uden mulighed for at 'lukke af'.

Til tops

HUSORDEN

Til tops

Husk følgende inden du forlader lejligheden efter din ferie:

 

 

Til tops

Spil golf

Som beboer i lejlighed 309 i Les Bords du Lac, er der 2 fri(gratis) spilleretter til de 2 meget attraktive golfbaner Domaine Et Golf de Vaugouard samt til golfbanen Roncemay. Du kan derudover købe greenfee til yderligere gæster.

Se nærmere om Vaugouard banen andet sted på denne hjemmeside.

Roncemay er en spændende attraktiv bane, blandt andet nævnt i Peugeot guidens liste over Europas bedste baner. Du kan læse mere om slottet Roncemay samt tilknyttet golfbane her

Til tops

Kalender

Andel 1. : Jesper og Jane

Andel 2. : Jesper og Jane

Andel 3. : Lone og Kenneth

Andel 4. : Nils

Andel 5. : Søren

Andel 6. : Carsten og Dorte

Fordeling af uger de kommende år:

 

Billeder

                 

       

Til tops

     

Startside | Lejligheden | Golf | Stedet | Området | Kontakt